Af cand.merc. Jens Wrang
jw@optimum-consulting.dk

 

Der er rigtig megen god information at hente i de netop offentliggjorte årsregnskaber fra de store børsnoterede virksomheder. Der er dog forbavsende lidt information om virksomhedernes eget bidrag til den aktuelle værdiskabelse. En eksplicit rapportering herom ville være nyttig information, der ville øge gennemsigtigheden, og dermed gavne kursen på virksomhedernes aktier.

Så har det igen været regnskabets time for de større danske børsnoterede virksomheder, og hvis man er så heldig at eje et par aktier i dem, opstår der en naturlig interesse for, om virksomhederne har skabt værdi i årets løb.

Markedets samlede vurdering af værdiskabelsen kan naturligvis aflæses i kursen på den enkelte aktie, men udviklingen i aktiekursen tager afsæt i to forhold: Virksomhedens nuværende evne til at generere værdi og markedets forventninger til den fremtidige værdiskabelse. Og her har virksomheden selvsagt en væsentlig indsigt i den nuværende situation.
Når værdiskabelsens omfang skal vurderes, kræves der information om hvorvidt virksomhederne har forrentet den investerede kapital med mere end investorer og långivere kræver, og kun hvis der er noget tilovers, er der skabt mer-værdi til aktionærerne i form af en økonomisk gevinst.

En gennemlæsning af de 19 årsrapporter for 2013 der på nuværende tidspunkt er offentliggjort af de 20 ikke finansielle large-cap selskaber noteret på Københavns Fondsbørs, afslører imidlertid, at oplysningerne om værdiskabelsen er relativ sparsom.

En grundig søgning efter information om virksomhedernes indsats for at sikre værdiskabelsen og resultaterne heraf, giver nemlig det lidt skuffende resultat som summarisk er forsøgt gengivet i Tabel 1 nedenfor.

Tabellen angiver, hvorvidt årsregnskabet for 2013 er vurderet til at indeholde ingen, nogen, meget eller fuld information om virksomhedernes eget bidrag til værdiskabelsen i årets løb.

Tabel 1. Regnskabernes redegørelse for egen værdiskabelse

Som det fremgår af tabellen, er der ingen (0) af selskaberne, der kan siges at afgive fuld eller meget information om værdiskabelsen i året. Kun tre (3) af selskaberne svarende til 16%, kan siges at tage tilløb til en redegørelse for værdiskabelsen i året, og ligger derfor i kategorien ”Nogen”. Disse virksomheder nævner begreber, der er væsentlige for vurderingen af værdiskabelsen, eller har fokus på aspekter der er væsentlige herfor. De resterende 84% af virksomhederne afgiver ingen egentlig eksplicit information om eget bidrag til værdiskabelsen, men nøjes med i varierende udstrækning at informere om, og kommentere på, nøgletal for rentabiliteten.

Der er ellers rigtig megen god information at hente i årsregnskaberne, men altså forbavsende lidt information om virksomhedernes egen værdiskabelse, og det kan undre, at virksomhederne ikke i langt højere grad rapporterer eksplicit, om den værdiskabelse, de har realiseret i regnskabsåret. – Især fordi mange af dem har som erklæret højeste mål eller mission netop at skabe værdi til sine aktionærer.

Der rapporteres jo bl.a. om kønskvotering og om, hvordan samspillet med det omgivende samfund er blevet håndteret ud fra fastsatte mål herfor. Disse dyder er det udmærket at kunne følge indsatsen for og udviklingen i, men i forhold til en gennemgang af værdiskabelsen, kan det godt blive pligtlæsning for de, der leder efter et så fuldstændigt billede som muligt af den enkelte virksomheds mere direkte værdiskabende aktiviteter og resultater. Vurderingen af værdiskabelsens omfang overlades i stedet til ”markedet” i form af nuværende og potentielle aktionærer, der hver især tolker regnskabernes information, og inkluderer deres konklusioner herpå i vurderingen af virksomhedernes værdi og aktiekurs.

Der er en ubalance i informationen, når der informeres så relativt lidt og usystematisk om det, der som bekendt er virksomhedernes fornemste opgave; at skabe værdi til sine ejere. For at sikre at det overordnede mål nås, vil der naturligvis være en række øvrige mål, som virksomheden må sætte sig, for at bevare eller øge konkurrencedygtigheden i bred forstand, herunder optimering af både effektivitet og trivsel. Mål for et hensynsfuldt samspil med omverden og interne mål for f.eks. et forbedret arbejdsmiljø, er jo blot delmål som virksomheden skal arbejde hen imod som led i at skabe mest mulig værdi. Og hvorfor nøjes med at informere udførligt om delmål og kun pauvert om hovedmålsætningen?
Skaren af brugere af information om værdiskabelsen er potentielt både stor og bred: Enhver virksomheds investorer, långivere, medarbejdere og øvrige interessenter har en fælles interesse i, at virksomheden til stadighed er konkurrencedygtig, skaber værdi og bevarer muligheden for at tiltrække kapital på rimelige vilkår, for dermed at sikre virksomhedens fortsatte udvikling.

I anbefalinger for god selskabsledelse, som de er givet af Komitéen for god selskabsledelse i seneste version fra maj 2013, hedder det da også i punkt 2.1.2:

”Det anbefales, at bestyrelsen mindst en gang årligt tager stilling til selskabets
overordnede strategi med henblik på at sikre værdiskabelsen i selskabet.”

 

Dermed er der ikke givet en anbefaling som sådan til at rapportere om værdiskabelsen til offentligheden, men hvis bestyrelsen på aktionærernes vegne, skal tage stilling til, om og hvordan værdiskabelsen sikres, så skal den nødvendigvis måles og eksplicit kunne redegøres for som en del af den fremadrettede strategi for selskabet, og denne eksplicitte redegørelse, ville i summarisk form være god og relevant information til markedet.

Da den løbende værdiskabelse af den erfarne og kyndige regnskabslæser, kan udledes af virksomhedens offentliggjorte regnskaber, vil der ikke være ny information indeholdt heri, som af konkurrencemæssige grunde kunne anses for at være følsomme. – Den ekstra information, der kunne være indeholdt, er de kommentarer ledelsen kunne vælge at knytte til målingen og udviklingen heri, hvilket ville bidrage yderligere til øget transparens.

Det er forholdsvis enkelt at opgøre den enkelte virksomheds realiserede værdiskabelse. Både i det enkelte regnskabsår og over perioder på flere regnskabsår, hvor forskellige eksplicitte strategiske tiltag kan have haft en værdiforøgende effekt.

En virksomheds (børs)værdi kan i princippet opgøres som summen af tre dele:

• Værdien af den kapital der netto er investeret i virksomheden, plus
• Værdien af den mer-værdi som virksomheden aktuelt skaber ud over kapitalindskydernes mindstekrav til forrentning af den investerede kapital, plus
• Værdien af den vækst som markedet forventer der fremover vil være i den aktuelle mer-værdiskabelse,

hvor kapitalindskydernes (aktionærer og långivere) mindstekrav til forrentning af den investerede kapital fastlægges ud fra det aktuelle generelle renteniveau og den relative risiko ved investering i virksomheden. Et forrentningskrav, som det også ville være nyttigt at få virksomhedens egen vurdering af.

Og det er netop disse tre dele som virksomhederne burde tildele en væsentlig større opmærksomhed i årsregnskabet. Det ideelle ville være at opstille et egentligt værdiregnskab med tilhørende nøgletal for niveau og udvikling fra år til år. Og man var nået langt, hvis redegørelsen tillige indeholdt en sammenligning med øvrige virksomheder i branchen eller et gennemsnit herfor.

Ved løbende at måle virksomhedens værdiskabelse opnås der bl.a. indblik i:

• Om virksomheden i den løbende drift skaber værdi til investorerne – og hvordan,
• Niveauet for og realismen i de økonomiske mål der sættes for virksomheden, og
• Hvilken udviklingsretning virksomheden bør følge, for via vækst og/eller øget indtjening og kapitaludnyttelse at sikre den fremtidige værdiskabelse.

Det er således ikke uvæsentlig information der naturligt burde tilflyde markedet, og der synes dermed at være et potentiale for at styrke prisdannelsen. Derved sikres også potentielt en mere effektiv allokering af kapital og dermed et større udbytte af samfundets samlede investeringer.

Det er ikke nogen vanskelig eller ressourcekrævende opgave at opgøre virksomhedens løbende bidrag til egen værdiskabelse. Både om det sker og hvordan, udgør potentielt en værdifuld information for både kapitalindskydere og andre interessenter, og der synes derfor, specielt for de børsnoterede virksomheder, at ligge en opgave i mere eksplicit at opgøre og informere om eget bidrag til værdiskabelsen. Jo mere relevant information der er om virksomhedernes aktiviteter og resultater, jo mindre er risikoen ved at investere i dem. Med mindre risiko følger et lavere forrentningskrav fra investorerne, som vil være villige til at betale mere for aktierne. Og da Københavns Fondsbørs må antages at være en effektiv handelsplads, er det ikke utænkeligt, at øget transparens ad denne vej alene ville bidrage til højere kurser, og for enkelte selskaber måske endda mere markante kursjusteringer.