Pålidelig og troværdig fastsættelse af virksomheders værdi
En integreret værdianalyse fastsætter på en pålidelig og troværdig måde værdien af en virksomhed. Værdifastsættelsen tager udgangspunkt i en fundamental analyse af værdiskabelsen for både den enkelte virksomhed og dens nærmeste konkurrenter.
Analysen bearbejdes i en model, der kombinerer Economic Profit-principperne med den traditionelle DCF-analyse. Derved fremkommer nøgletal, som er relevante for en driftsøkonomisk vurdering af værdiskabelsen i virksomheden og som kan sammenlignes med nøgletal for branchen. Derudover fremkommer der nøgletal for den fremtidige værditilvækst, som kan sammenlignes med sammenlignelige børsnoterede virksomheder. Derved sikres det yderligere, at værdifastsættelsen er afstemt med markedets forventninger til fremtidig vækst.
Resultatet af den integrerede værdianalyse er:
- Pålideligt – fordi metoden baserer sig på etableret driftsøkonomisk og finansiel teori og praksis.
- Troværdigt – fordi metoden har en indre konsistens og resultaterne en ydre referenceramme, der opretholdes i fastsættelsen af terminalværdierne.
- Transparent – i form af direkte indsigt i hvordan værdi forudsættes skabt.
Resultatet fremkommer som en selskabsværdi opgjort pr. værdielement pr. periode. Værdi-elementerne kan benchmarkes mod resultater fra internationale databaser. Dermed er der skabt en troværdig basis for en nuanceret vurdering af de forudsætninger der ligger til grund for værdi-sætningen.
Du kan downloade hele dokumentet hér: Introduktion til IVA – April 2015