Når en virksomhed opkøber en anden, har talrige undersøgelser dokumenteret, at købet som regel ender som en økonomisk fiasko, fordi prisen der betales er højere end værdien.
Ved at udarbejde en sammensat følsomhedsanalyse af værdiansættelsen, kan relationen mellem pris og værdi fastlægges og bruges aktivt i fastsættelsen af prisen på den virksomhed, der ønskes købt.
Værdiansættelse af en virksomhed bygger på en vurdering af, hvordan virksomhedens økonomiske resultater vil udvikle sig i fremtiden. Vurderingen indebærer en estimering af de nøgleparametre, der er afgørende for den fremtidige værdiskabelse, herunder især vækst i omsætning og resultat og virksomhedens evne til at udnytte den investerede kapital.
Hvis resultatet af en værdiansættelse skal bruges aktivt, så er der behov for at fastlægge og beskrive det samlede udfaldsrum af værdier, som valg af forskellige kombinationer af sandsynlige eller plausible nøgleparametre giver. Fastlæggelsen kan ske via en sammensat følsomhedsanalyse, som gør det muligt at relatere en pris til de værdier, som ligger inden for udfaldsrummet. Dermed kan prisen vurderes på en relevant skala, nemlig sandsynligheden for, at værdien er højere eller lavere end prisen.
Z-kurven viser denne sammenhæng, og baggrunden bag og et eksempel på, hvordan den kan anvendes, kan du se ved at følge linket hér …